Polyscias fabolous 'Fabian'
Polyscias 'Fabian'
Lidt om planten
Botanisk navn: Polyscias balfouriana 'Fabian'
Kælenavne: Tallerkenplanten, Fabulous Fabian
Polyscias 'Fabian' er en karismatisk plante, der er bedst kendt for sin tykke, bonsai-lignende stamme og buskede vækst. Det, kombineret med dens blanke og paraplyformede blade, giver den en helt bestemt charme, hvilket også forklarer dens kaldenavn, 'Fabulous'
Hver Fabian plante har sit helt eget vækstmønster. De runde blade kan nemlig vokse hvor som helst langs grenene, hvorfor nogle planter er meget buskede, mens andre viser mere stamme.
Ude i naturen kan 'Fabian' vokse sig rigtig høj, men indendørs får den en maksimal højde på ca. 1,2 meter, hvilket sikrer at planten kan pynte i stuen mange år frem.
Alt i alt er Polyscias Fabian en skøn og nem plante, der giver enhver krog et smukt strejf af glamour og glæde.
Fun fact: "Polyscias" oversættes til 'masser af skygge', hvilket referer til dens mørke, runde blade.
Polyscias fabolous 'Fabian' pasningsguide
Lys og placering: Polyscias 'Fabian' foretrækker lyst, indirekte lys. En ideel placering ville være nær et vindue mod øst eller vest eller cirka 90 cm væk fra et sydvendt vindue. Undgå direkte sollys, da det kan svitse bladene.
Rotér gerne planten én gang om måneden for at sikre en høj og ensartet vækst, da den vil strække sig i retningen af den nærmeste lyskilde.
Vanding: Om sommeren kan du tjekke din plante hver 5-7 dag, mens du om vinteren kan nøjes med at tjekke hver 7-14 dag. Når dagene bliver koldere og kortere, vil din plante have behov for mindre vand.
Hvis du er i tvivl er vores bedste tip at tjekke de øverste 2,5 cm af jorden med en finger. Hvis jorden føles tør, er det tid til at vande. Ellers venter du et par dage.
Vand gerne alle planter med vand der har stuetemperatur, for at undgå at give planten et kuldechok.
Har du brug for flere tips og tricks til vanding, kan du læse vores store vandingsguide lige her.
Temperatur: Tropiske planter trives ved temperaturer over 18°C. Da Polyscias er en tropisk plante, elsker den fugtige miljøer. Derudover er det en god idé at tørre dens blade med en våd klud en gang i måneden for at fjerne støv.
Gødning: En nyindkøbt plante er allerede gødet og vil trives fint de første 5-8 måneder. Derefter skal du gøde din plante en gang om måneden i dens vækstsæson, fra april til august.
Gød ikke din plante om vinteren, da den har brug for en pause i de koldere måneder.
Mængden af gødning afhænger af hvilken gødning du bruger. Vi anbefaler, at holde sig til den lavere ende af den anbefalede dosis på flasken for at undgå overgødning.