Aglaonema anyamanee
Aglaonema ‘Pinky Promise’ er en skøn plante, især til dig der ønsker at tilføje lidt farve ind i hjemmet. Planten er kendt for dens smukke brogede blade, der kommer med et grønt, lyserødt og rødt farvespil.
]]>Botanisk navn: Aglaonema anyamanee
Populærnavne: Aglaonema ‘Pinky Promise’, Chinese Evergreens
Aglaonema ‘Pinky Promise’ er en skøn plante, især til dig der ønsker at tilføje lidt farve ind i hjemmet. Planten er kendt for dens smukke brogede blade, der kommer med et grønt, lyserødt og rødt farvespil. Nye blade vil oftest have en sart rosa nuance, der med tiden vil udvikle sig til en dybere pink, jo ældre bladene bliver.
Da Aglaonema Pinky Promise har en langsom vækst, får du en plante der er nem at håndtere og som bringer lidt romantik og friske fornemmelser ind i hjemmet året rundt.
Aglaonemaen er også kendt som ‘Chinese evergreens’ og er associeret med den kinesiske filosofi Feng Shui. Derfor siges det ofte, at aglaonema briger held og positiv energi til deres ejere, hvilket gør den til en oplagt gave til en du har kær.
Fun fact: genus-navnet ’aglaonema’ stammer fra de græske ord for ’lys’ og ’tråd’, hvilket referer til plantens farverige spil og detaljerede bladmønstre.
Kender du det, med at man bliver forelsket i en plante, kun for at se den visne hen i hjørnet? Det behøver du slet ikke at være bange for med Aglaonema ’Pinky Promise’. Sammenlignet med andre farverige planter, er Pinky Promise slet ikke så sart. Hvis du giver den en smule kærlighed, holder den sig glad og sund længe.
Lys og placering: Aglaonema Pinky Promise trives bedst når den stilles i lyst, indirekte lys. Planten kan tåle en lidt mørkere placering, men dette kan påvirke bladenes farveintensitet.
Undgå direkte sollys, da det kan svitse bladene.
Vanding: Pinky Promise planter foretrækker fugtig jord, men uden at den er sjaskvåd. Som tommelfingerregel er det godt at tjekke planten hver 4-7 dag om sommeren, og hver 7-14 dag om vinteren.
Vil du være på den sikre side? Så tjek de øverste 2,5 cm af jorden. Hvis jorden føles tør, er det tid til at vande. Ellers venter du et par dage.
Brug gerne vand der har stuetemperatur, da for koldt vand kan give planten et kuldechok.
Læs gerne vores fulde guide til vanding af planter lige here.
Temperatur: Pinky Promise planter trives bedst når temperaturen ligger mellem 18° - 28°
Gødning: En nyindkøbt Pinky Promise er allerede gødet. Vores 6 cm plante vil derfor trives fint de første 3-5 måneder måneder. Derefter skal du gøde din plante en gang om måneden i dens vækstsæson, fra april til august.
Gød ikke din plante om vinteren, da den har brug for en pause i de koldere måneder
Mængden af gødning afhænger af hvilken gødning du bruger. Vi anbefaler, at holde sig til den lavere ende af den anbefalede dosis på flasken for at undgå overgødning.
]]>
Dracaena surculosa er en sjov og legende plante, kendt for sine slanke, bambuslignende grene, buskede udseende og unikke blade. Grundet de smukke prikker på dens blade kaldes den også for guldstøvsdracaena.
]]>Botanisk navn: Dracaema surculosa
Kaldenavne: Guldstøvs dracaena, den prikkede dracaena, japansk bambus
Dracaena surculosa er en sjov og legende plante, kendt for sine slanke, bambuslignende grene, buskede udseende og unikke blade. Grundet de smukke prikker på dens blade kaldes den også for guldstøvsdracaena.
Ordet 'surculosa' stammer fra latin og betyder 'at skyde op', hvilket refererer plantens vækstmønster, da den skyder nye skud op fra jorden. En surculosa kan blive ret høj, alt fra 60 cm til næsten 2 meter.
Kort sagt er en Dracaena surculosa perfekt til indgange eller rum, der har brug for et dekorativt eller orientalsk touch.
Fun fact: Når planten trives vil der fra tid til anden vokse små blomster.
Lys og Placering: Surculosa'er trives bedst i lyst, indirekte lys. En ideel placering ville være nær et vindue mod øst eller vest eller cirka 90 cm væk fra et sydvendt vindue.
For meget sollys kan brænde bladene, og for lidt lys vil få variegationen til at falme. Rotér gerne planten en gang om måneden for at sikre en ensartet vækst.
Vanding: I sommermånederne skal du tjekke din plante hver 4-7 dag. Når dagene bliver koldere og kortere, skal du skære ned på vandingen og tjekke hver 7-14 dag.
Den bedste måde at vide, om din plante har brug for vanding, er at tjekke de øverste 2,5 cm jord med en finger. Hvis jorden føles tør, er det tid til at vande; ellers vent et par dage.
Brug gerne vand der har stuetemperatur, da koldt vand kan give planten et kuldechok.
Har du brug for flere tips og tricks til vanding, kan du læse vores store vandingsguide lige her.
Temperatur: Tropiske planter trives ved temperaturer over 18°C. Da surculosaen er en tropisk plante, elsker den fugtige miljøer. Derudover er det en god idé at tørre dens blade med en våd klud en gang i måneden for at fjerne støv.
Beskæring: Da surculosa-planter får nye skud i ny og næ, kan det være nødvendigt at beskære planten en smule fra tid til anden. Beskær gerne din plante om vinteren for at holde den form du ønsker, samt give den mere energi til ny vækst.
Gødning: En nyindkøbt plante er allerede gødet og vil trives fint de første 5-8 måneder. Derefter skal du gøde din plante en gang om måneden i dens vækstsæson, fra april til august.
Gød ikke din plante om vinteren, da den har brug for en pause i de koldere måneder.
Mængden af gødning afhænger af hvilken gødning du bruger. Vi anbefaler, at holde sig til den lavere ende af den anbefalede dosis på flasken, for at undgå overgødning.
]]>Polyscias fabolous 'Fabian'
'Fabian' er en karismatisk plante, der er bedst kendt for sin tykke, bonsai-lignende stamme og buskede vækst. Det, kombineret med dens blanke og paraplyformede blade, giver den en helt bestemt charme, hvilket også forklarer dens kaldenavn, 'Fabulous'
]]>Botanisk navn: Polyscias balfouriana 'Fabian'
Kaldenavne: Tallerkenplanten, Fabulous Fabian
Polyscias 'Fabian' er en karismatisk plante, der er bedst kendt for sin tykke, bonsai-lignende stamme og buskede vækst. Det, kombineret med dens blanke og paraplyformede blade, giver den en helt bestemt charme, hvilket også forklarer dens kaldenavn, 'Fabulous'
Hver Fabian plante har sit helt eget vækstmønster. De runde blade kan nemlig vokse hvor som helst langs grenene, hvorfor nogle planter er meget buskede, mens andre viser mere stamme.
Ude i naturen kan 'Fabian' vokse sig rigtig høj, men indendørs får den en maksimal højde på ca. 1,2 meter, hvilket sikrer at planten kan pynte i stuen mange år frem.
Alt i alt er Polyscias Fabian en skøn og nem plante, der giver enhver krog et smukt strejf af glamour og glæde.
Fun fact: "Polyscias" oversættes til 'masser af skygge', hvilket referer til dens mørke, runde blade.
Lys og placering: Polyscias 'Fabian' foretrækker lyst, indirekte lys. En ideel placering ville være nær et vindue mod øst eller vest eller cirka 90 cm væk fra et sydvendt vindue. Undgå direkte sollys, da det kan svitse bladene.
Rotér gerne planten én gang om måneden for at sikre en høj og ensartet vækst, da den vil strække sig i retningen af den nærmeste lyskilde.
Vanding: Om sommeren kan du tjekke din plante hver 5-7 dag, mens du om vinteren kan nøjes med at tjekke hver 7-14 dag. Når dagene bliver koldere og kortere, vil din plante have behov for mindre vand.
Hvis du er i tvivl er vores bedste tip at tjekke de øverste 2,5 cm af jorden med en finger. Hvis jorden føles tør, er det tid til at vande. Ellers venter du et par dage.
Vand gerne alle planter med vand der har stuetemperatur, for at undgå at give planten et kuldechok.
Har du brug for flere tips og tricks til vanding, kan du læse vores store vandingsguide lige her.
Temperatur: Tropiske planter trives ved temperaturer over 18°C. Da Polyscias er en tropisk plante, elsker den fugtige miljøer. Derudover er det en god idé at tørre dens blade med en våd klud en gang i måneden for at fjerne støv.
Gødning: En nyindkøbt plante er allerede gødet og vil trives fint de første 5-8 måneder. Derefter skal du gøde din plante en gang om måneden i dens vækstsæson, fra april til august.
Gød ikke din plante om vinteren, da den har brug for en pause i de koldere måneder.
Mængden af gødning afhænger af hvilken gødning du bruger. Vi anbefaler, at holde sig til den lavere ende af den anbefalede dosis på flasken for at undgå overgødning.
]]>Astrophytum Myriostigma
Astrophytum myriostigma, også kendt som Biskoppens Hat eller Stjernekaktus, er en sjov og anderledes kaktus. Dens navn referer til dens stjerneformede takker og kuppellignende udseende, næsten som en biskops hat.
]]>Botanisk navn: Astrophytum myriostigma
Kaldenavne: Fossil Cactus
Astrophytum myriostigma, også kendt som Biskoppens Hat eller Stjernekaktus, er en sjov og anderledes kaktus. Dens navn referer til dens stjerneformede takker og kuppellignende udseende, da den næsten ligner en biskops hat.
Astrophytummer er nogle af de mest unikke kaktusser du kan eje, da ikke én kaktus er ens. Hver kaktus kommer med 3-7 stjerneformede takker, hvor deres farve kan variere. Nogle er helt skinnende og fås i en livlig grøn, mens andre har bitte små hvide prikker, der får kaktussen til at fremstå helt lys.
I modsætning til traditionelle kaktusser, der ofte har pigge og stikker, har astrophytummer ikke torne. Derfor er den også et oplagt valg til dem, der elsker alle kaktussens egenskaber, men foretrækker en blid plante.
Uanset hvad, er vi sikre på at en Astrophytum myriostigma kan bringe lidt stjerneglæde ind i din indretning.
Fun fact: Grundet dens unikke udseende og langsomme vækst, betragtes denne kaktus som et samleobjekt, især i de større størrelser.
Som så mange andre kaktusser er en astrophytum en af de nemmeste planter du kan have i dit hjem. Her får du vores tips og tricks til at holde din kaktus glad og i live.
Lys og placering: En Astrophytum elsker sollys og trives både i en vindueskarm i direkte sollys eller på en placering med lyst, indirekte lys.
Vanding: En Astrophytum er en tørketolerant plante, der ikke kræver meget vand og foretrækker at tørre ud mellem vandingerne. Om sommeren skal du tjekke din plante en gang om måneden. Når dagene bliver koldere og længere, kan du nøjes med at tjekke og vande hver 2-3 måned.
Er du i tvivl gælder følgende tommelfingerregel: vand hellere en gang for lidt, end en gang for meget.
Har du brug for flere tips og tricks til vanding, kan du læse vores store vandingsguide lige her.
Temperatur
En Astrophytum tåler temperaturer fra 10-30 grader.
]]>
White Measure er en broget Philodendron-variant, som er meget populær og nem at passe. Planten har fået sit navn pga. de hvidstribede blade, der sidder millimeter-tæt... Læs mere
]]>Philodendron hybrida
White Measure er en broget Philodendron-variant, som er meget populær og nem at passe. Planten har fået sit navn pga. de hvidstribede blade, der sidder millimeter-tæt og ligner stregerne på en lineal. Jo ældre planten er, jo flere hvide striber for bladene typisk.
Botanisk navn: Philodendron hybrida
Vand: En White Measure er glad for regelmæssig vanding, men vil helst tørre ud mellem vandingerne. Dvs. at den typisk har brug for en smule vand en gang om ugen i sommerhalvåret, og en gang hver 14. dag i vinterhalvåret.
Placering: Placér din White Measure lyst, men uden at stå i direkte sollys hele dagen, specielt i sommerhalvåret, da det så vil være svært at undgå, at den tørrer ud for længe ad gangen.
Temperatur: Planten trives ved almindelig stuetemperatur (15-30 °C.)
OBS: Selvom det er svært at tro, så er White Measure fremavlet af den mørkerøde philodendron-variant ’Rojo Congo’ og er du rigtig heldig, kan planten finde på at mutere tilbage, så du får en endnu mere broget plante med både røde og grønne blade.
Se udvalget her
Euphorbia Ritchiei, også kendt som Ritchiei's Spurge eller Madagascar Spurge, er en smuk og anderledes sukkulent der stammer fra Østafrika, især Kenya, hvor den vokser vildt i bjergene.
]]>
Euphorbia Ritchiei
Botanisk navn: Euphorbia ritchiei
Kaldenavne: Ritchiei's Spurge, Madagascar Spurge
Euphorbia Ritchiei, også kendt som Ritchiei's Spurge eller Madagascar Spurge, er en smuk og anderledes sukkulent der stammer fra Østafrika, især Kenya, hvor den vokser vildt i bjergene.
Den er kendetegnet for dens skulpturelle udseende og detaljerede geometriske mønstre. I takt med at planten ældes vil den få flere klynger, hvilket giver den et interessant og uforudsigeligt spil. Derfor er hver enkelt plante unik og enestående.
Uanset hvad, giver denne plante ethvert rum et sofistikeret og skulpturelt touch, der især passer ind i en skandinavisk eller rustik indretningsstil.
Fun fact: Når en Euphorbia Ritchiei virkelig trives i et hjem, får den fra tid til anden små blade i toppen og mindre, lyserøde blomster.
Euphorbia Ritchiei er en meget taknemmelig plante, og kan overleve i stort set alle hjem. Her får du vores tips og tricks til at holde din Euphorbia Ritchiei glad og i live.
Lys og placering: En Euphorbia Ritchiei elsker sollys og trives både på en vindueskarm i direkte sollys eller i en placering med lyst, indirekte lys.
Over tid vil planten ”strække sig” i retning af solens lys, så du kan med fordel dreje planten engang imellem så den gror jævnt hele vejen rundt.
Vanding: Ligesom andre sukkulenter er Euphorbia Ritchiei en tørketolerant plante, der ikke kræver meget vand og foretrækker at tørre ud mellem vandingerne. Om sommeren skal du tjekke din plante en gang om måneden. Når dagene bliver koldere og kortere kan du nøjes med at tjekke og vande hver 2-3 måned.
Er du i tvivl kan du bruge følgende tommelfingerregel: vand hellere en gang for lidt end for meget.
Har du brug for flere tips og tricks til vanding, kan du læse vores store vandingsguide lige her.
Temperatur: Madagascar Spurge tåler temperaturer fra 15-30 grader.
]]>Sansevieria cylindrica
African Spear er en af de nemmeste planter, du kan have i dit hjem. I sine tykke cylinderformede blade gemmer den vand til tørre perioder og så kan du placere den over alt i hjemmet. Går du tæt på, ses et smukt detaljeret mønster af grønne nuancer. Giver du planten lys i en længere periode, vil der komme flere grønne nuancer. Placeres planten mørkt og får gødning, vil planten til gengæld blive mere ensfarvet.
Med sit enkle udtryk passer planten godt ind i den minimalistiske skandinaviske indretning. De lange cylindere gør det muligt at forme planten på flere måder. Vi har 5 varianter, med hver deres form: Spaghetti, Fan, Rocket, Straight og Braid. Ønsker du at beholde plantens form over tid, så skal du undgå at vande mere end en smule ca. en gang om måneden. Hvis cylinderne begynder at rynke lidt er det tegn på at de ikke får vand nok. Vander du til gengæld oftere, vil planten vokse vildt og få sideskud.
Ønsker du at give din African Spear et ekstra pift, så er der flere smarte måder, du kan dekorere den på. Prøv dig frem. Du kan f.eks. få den til at bølge ligesom når du laver fletninger i håret, hvis du klipper en flettet African Spear op. Planten egner sig også godt til at blive dekoreret med perler, bambus eller noget helt tredje, du finder på. Det er kun fantasien, der sætter grænser.
Planten er hjemmehørende i Afrika, Madagaskar og det sydlige Asien, hvor den vokser vildt.
Botanisk navn: Sansevieria cylindrica
Kært barn har mange navne: African Spear har efterhånden fået mange kaldenavne. Heriblandt er Bajonet-plante, Dragon fingers, og African Spear.
African Spear er en af de absolut nemmeste planter, du kan have i dit hjem. Alle kan klare at passe denne plante.
Vanding: Det er vigtigt, at en African Spear tørrer helt ud mellem vandingerne. Det betyder, at den kun skal vandes en smule én gang om måneden, og i kolde perioder kan den snildt overleve helt op til 2-3 måneder helt uden vand.
Placering: Her er African Spear igen helt usædvanlig nem. Du kan sætte planten overalt i din bolig. Den tåler direkte sollys, men kan også stå i total skygge.
Temperatur: African Spear trives bedst ved temperaturer mellem 15-30 °C.
]]>
Elefantfoden er en nem plante, der vil kunne trives og sprede liv i de fleste hjem. I knolden gemmer den vand til tørre perioder, hvilket gør den tolerant overfor udtørring. Det detaljerede... Læs mere
]]>Beaucarnea recurvata
Elefantfoden er en nem plante, der vil kunne trives og sprede liv i de fleste hjem. I knolden gemmer den vand til tørre perioder, hvilket gør den tolerant overfor udtørring. Det detaljerede mønster på knolden, får den til at ligne en elefants fod. Planten er oprindeligt hjemmehørende i det østlige Mexico.
Botanisk navn: Beaucarnea recurvata
Vanding: Vand 1-2 gange om måneden, når jorden er tørret helt ud i overfladen.
Placering: Elefantfoden vil elske en lys placering, men trives også fint et sted i hjemmet med let skygge. Vær dog opmærksom på, at den også får brug for vanding oftere, hvis den står i direkte sollys.
Temperatur: Planten trives ved temperaturer mellem 8-30 °C.
En tur hos frisøren: Når planten får nye blade fra toppen, vil de nederste ældste blade visne. Derfor anbefaler vi, at du løbende piller de gamle visne blade af, og klipper spidser, så planten ser smuk og frisk ud.
Gødning: Hvis du ønsker at booste din elefantfods vækst, kan du med fordel give den en smule gødning i sommerperioden. Læs blot doseringsanvisningen på det produkt, du vil bruge - og giv så hellere lidt for lidt, end lidt for meget.
Se udvalget her
Pachira aquatica
Lykkekastanjen stammer oprindeligt fra den centrale del af Amerika, mellem Mexico og Costa Rica, og er en anerkendt plante indenfor Feng Shui-filosofien, hvor man mener, at planten bringer lykke og velstand til et hvert hjem, hvor den trives.
Navnet Lykkekastanje refererer til en historie omkring plantens oprindelse, hvor en fattig mand bad en bøn til gud om mad, hvorefter han fandt denne ”mærkelige” plante. Han så planten som et tegn fra gud og tog den med hjem, hvor han begyndte at dyrke frøene fra planten. Han havde så stor succes med at sælge disse planter, at han så planten som et mirakel. Derfor siges det, at planten kan bringe liv, energi og rigdom til det hjem, den står i.
Botanisk plantenavn: Pachira aquatica
Kært barn har mange navne: Lucky Chestnut (lykkekastanjen) kaldes også Money Tree.
Vanding: Vand planten 1-2 gange om måneden, men vand kun hvis jorden er tør.
Placering: Planten trives både i sol og skygge. Den bør dog ikke stilles i direkte sollys hele dagen lang. Hvis du placerer en Lucky Chestnut i et lyst miljø, vil planten typisk vokse hurtigt, mens den vil vokse langsomt. hvis du stiller den i et mere skyggefuldt miljø.
Temperatur: Planten tåler temperaturer mellem 15-30 °C.
Du kan læse om planten her
Euphorbia lactea
Koral-kaktussen er en podet plante. Det vil sige to planter, der er sat sammen for at skabe en ny plante. Den er en af de nemmeste planter, du kan have i dit hjem, da den kan overleve i månedsvis uden sol og vand. Planten varierer i farven fra helt grøn til pink varianter.
Som den vokser sig større og større, vil den begynde at forme sig i bølger, der får den til at ligne en koral.
Botanisk navn: Euphorbia lactea
Planter med livlige og luftrensende blade, som lukker sig sammen om natten, når de sover og åbner igen, når lyset bryder frem igen. Planternes unikke bladmønster får dem til at ligne påfuglefjer... Læs mere
]]> Botanisk navn: Calathea (Goeppertia)
Populærnavne: Påfugleplanter, fiskebensplanter
Med deres smukke og livlige blade er Calathea planter kendt for at være nogle af de mest forbløffende stueplanter at eje. De flotte mønstre på deres blade tilføjer et fortryllende og dramatisk touch til ethvert rum, de indtager.
Det er ikke overraskende, at Calathea-slægten har fået sig interessante kælenavne, som påfugleplanter eller fiskebensplanter.
Vær ikke overrasket, hvis din Calathea lukker sine blade om natten, kun for at folde dem ud igen, når morgenen bryder frem. Planterne er nemlig kendt for deres 'søvndans', hvor de lukker bladene sammen om natten, kun for at åbne dem igen, når lyset bryder frem.
Med mange varianter at vælge imellem, der hver har deres unikke karakteristika, farve og form, kan man finde en Calathea der passer enhver planteentusiast.
Hos EasyCare finder du 10 fantastiske varianter:
Calathea insignis, Calathea Sanderiana, Calathea Beautiful Star, Calathea 'Makoyana', Calathea Rufibarba, Calathea Orbifolia, Calathea Freddy, Calathea Illustris, Calathea Dottie, Calathea Rosey.
Calathea planter har bedst af at blive vandet med jævne mellemrum, når de øverste 1-2 cm jord begynder at være let tørre. Typisk vil dette være 1 gang om ugen.
De kan godt tåle, at du glemmer at vande den ind i mellem, men du skal dog vide, at lange perioder med udtørret jord vil resultere i, at spidserne og kanterne på bladene vil blive brune.
PlaceringDin Calathea vil have bedst af en lys placering, dog ikke i direkte sol, da det vil give dens blade solskader. Det er ideelt, at placerer påfugleplanter foran et nord, øst eller vestvendt vindue.
Den er dog ikke vild med kulde eller træk, så det er en dårlig idé at stille den ved det vindue, du oftest åbner, når der skal luftes ud.
TemperaturPlanten trives ved stuetemperatur mellem 15-25 °C.
Se udvalget her
]]>Sansevieria trifasciata
Denne plante er en af de allernemmeste planter, du kan have i dit hjem, da den kan overleve flere måneder uden lys og vand. Den har fået sit navn, fordi den nærmest former en lille rede af blade, i takt med at den vokser sig større.
Botanisk navn: Sansevieria trifasciata
Vanding: Fugleredeplanten skal vandes meget lidt - kun en smule ca. en gang om måneden, når jorden er tørret helt ud.
Placering: I forhold til lys er fugleredeplanten ikke så krævende. Den har ikke brug for meget lys for at overleve, så du kan sagtens stille den i en mørkere krog af dit hjem. Den vil dog blive flottest, hvis den får en placering i indirekte sol, ikke alt for langt fra et vindue.
Temperatur: Denne type planter har det bedst i rumtemperaturer mellem 15-30 °C.
Se udvalget her
]]>]]>
Alocasia
Elefantøre-planten er helt unik med sine smukke blade, der kan blive meget store og i formen minder om en elefants øre. I Alocasia-familien er der mere end 70 plantevarianter, og en del af dem kan man stadig findes voksende vildt i tropiske klimaer. Elefantøre-planten er ideel til alle, der ønsker at bringe naturen indendørs og skabe en tropisk stemning i boligen. Elefantøre-planten passer godt til dig, der kan lide at kræse for dine planter. Den er ikke vildt svær at passe, men den kræver dog lidt opmærksomhed med jævne mellemrum.
Botanisk navn: Alocasia
Vanding: Planten trives bedst, hvis den vandes regelmæssig ca. 1 gang om ugen i sommerhalvåret og ca. 1 gang hver 14s dag i vinterhalvåret. Som hovedregel kan du vande når jorden er tørret ud i overfladen.
Placering: Elefantøre-planter vil gerne placeres i et rum med let skygge. De tåler hverken direkte sollys eller fuld skygge, men finder du et godt sted midt imellem, vil den til gengæld kunne belønne dig med en fantastisk frodig vækst.
Hvad gør jeg hvis den sveder? : Hvis din alocasia begynder at danne fugt på bladene og begynder at dryppe, kan det være tegn på at den står for varmt eller at du har vandet den for meget. Husk at lade jorden tørre ud mellem vandingerne og giv blot det vand planten kan suge og ikke mere.
Fjern de gamle blade: Det er helt normalt at de nederste og ældste blade begynder at falme over tid. Klip disse blade af, så der er plads til nye skud foroven.
Temperatur: Trives ved stuetemperatur (15-30 °C)
Gødning: I forår/sommerperioden kan elefantøre-planten godt lide at få en smule gødning ca. 1 gange om måneden.
OBS: I vinterperioden skal du dog ikke give din plante gødning, da den her er i en form for dvaletilstand. Planten skal være i vækst for at kunne optage næringstoffer.
Se udvalget her
Få den tropiske stemning ind i hjemmet med en bananpalme. Vores bananpalme er kendetegnet af sine store, mat-grønne blade og den tykke stamme med et næsten pink skær. Planten har et... Læs mere
]]>Musa acuminata
Få den tropiske stemning ind i hjemmet med en bananpalme. Vores palme er kendetegnet af sine store, mat-grønne blade og den tykke stamme med et næsten pink skær. Efter et stykke tid i solen, vil palmen få nye babyskud. På den måde giver moderplanten sine gener videre, inden den i sin sidste levetid visner og lader de nye babyskud starte en ny vækstcyklus.
Botanisk navn: Musa acuminata
Vanding: Bananpalmen er glad for regelmæssig vanding. Den bør vandes ca. 1-2 gange om ugen, når jorden er ved at tørre ud. Især i sommerhalvåret, hvor planten vokser meget hurtigt, bruger den meget vand, så her bør du holde ekstra øje med, at den ikke tørrer ud.
Placering: En bananpalme elsker sollys. Den vil have det bedst og vil blive flottest, hvis den får en oplyst placering med god plads omkring sig.
Temperatur: Palmen trives bedst ved temperaturer mellem 15-30 °C.
Se udvalget her
]]>Planterne kaldes Love Trees pga. bladenes karakteristiske hjerteform, og fordi det botaniske navn, Philodendron, kommer af de græske ord "Phileo" = Kærlighed, og "Dendron" = Træ.... Læs mere
]]>
Philodendron
"Kærlighedstræerne" har deres oprindelse i Sydamerika, hvor de stadig indgår i den vilde natur. Man vil typisk finde dem i tropiske skove, men man ser dem også i sumpede områder, langs flodbredderne og selv i vejkanten.
De kaldes Love Trees pga. bladenes karakteristiske hjerteform. Desuden kommer det botaniske navn, Philodendron, af de græske ord "Phileo", som betyder kærlighed, og "Dendron" som betyder træ.
Botanisk navn: Philodendron
Kært barn, mange navne: Planten kendes også nogle steder som Silkeplante eller Heart Leaf.
Vanding: Philodendron er en af de nemmere plante-familier, når det kommer til vanding. De skal vandes 1-2 gange hver 14. dag, når jorden er ved at tørre ud. Vand hellere lidt for sjældent end lidt for ofte, for planterne kan sagtens tolerere, hvis jorden når at tørre ud i ny og næ.
Placering: Planterne trives bedst, når man stiller dem i et lyst rum med indirekte sollys. Placér f.eks. din Philodendron, så den står tæt på vindueskarmen, men bladene undgår direkte sollys.
Temperatur: Hvis din plante skal have det godt, skal den placeres ved stuetemperatur mellem 15-30 °C.
Se udvalget her
]]>Ficus lyrata
Violinfigenen er kendt for sine store robuste læderagtige blade, formet som en violin. Når man kigger nærmere efter, vil man opdage, at bladene har et sirligt og detaljeret mønster. Oprindeligt stammer violinfigenen fra det tropiske lavland, i de vestafrikanske regnskove. I gamle dage blev bladene brugt til et praktisk formål, de blev tørret og brugt til at rulle cigarer. Derfor er Ficus lyrata også kendt som 'Tobacco Plant'
Ficus lyrata fås i mange forskellige former og størrelser. De yngre med en tynd stamme og de ældre med en tykkere stamme. Det karakteristiske look og de mange størrelser, har gjort planten ret populær i Scandinavien over de sidste par år.
Familie: Violinfigenen er af morbær slægten og er i familie med de figentræer, som man bruger til produktionen af spiselige figener. I sine oprindelige omgivelser kan Violinfigenen også bære frugt, disse er dog ikke spiselige.
Botanisk navn: Ficus lyrata
Vanding: Planten skal vandes, når jorden er let udtørret. Du skal ikke vande, hvis jorden er fugtig, rødderne kan ikke ånde, hvis plantes jord er konstant våd.
Placering: Violinfigenen elsker lys, så giv den gerne en placering, hvor solen kan skinne på den et par timer om dagen, eller hvor planten kan få masser af indirekte lys. Violinfigenen trives ikke, hvis den udsættes for træk, det er derfor en god tommelfingerregel, at du ikke placerer planten ved døre og vinduer, hvor der kommer kold luft ind. Jo større din Violinfigen er, jo mindre bryder planten sig om, at man flytter for meget rundt på den. Prøv at finde den perfekte placering fra start. På den måde undgår du, at din plante begynder at tabe sine blade, fordi den bliver ”stresset” over at blive flyttet rundt.
Temperatur: Violinfigenen tåler temperaturer fra 15° C til 30° C.
Gødning
I månederne fra marts til august kan du med fordel give planten flydende gødning én gang om måneden, hvis du gerne vil have den til at vokse ekstra meget.
OBS: Du bør ikke gøde planten i de mørke vinter måneder.
Se udvalget her
]]>Codiaeum varietgatum
Stueplanten, Croton, er en farverig plantefamilie, der findes i meget forskellige farvevarianter. Croton har sin oprindelse i Indonesien, Malaysia og Australien, hvor den vokser i åbne skovområder og områder med krat.
Planternes smukke og detaljerede blade leder tankerne mod varmere himmelstrøg – derfor er det også en plante, der er velegnet til at skabe tropisk stemning og variation i dit hjem.
Vores Croton-planter findes i fire varianter, hvilket giver dig mulighed for at vælge netop den farvepalette, der passer bedst til din indretningsstil.
Botanisk navn: Codiaeum varietgatum
Vanding: Vand jævnligt ca. 1 gang om ugen, så jorden er let fugtig i sommermånederne. I vintermånederne må du godt lade jorden tørre ud, inden du vander igen.
Placering: Croton elsker lys. Den kan stå i direkte sollys eller indirekte sollys, men du må ikke stille den langt væk fra et vindue. Det vil den ikke trives med.
Temperatur: Trives ved temperaturer omkring 15-20 °C, Undgå kulde og træk.
Se udvalget her
]]>
Chamaedorea elegans
Bjergpalmen har sin oprindelse i Central Amerika, særligt i områder i Mexico og Guatemala, hvor den vokser som en slags bundplante i store og høje bjergskove.
Bjergpalmen er de seneste år blevet en meget populær plante i Europa. Den er nemlig en meget hårdfør plante, der kræver et minimum af pleje.
Hvis du gerne vil forkæle dig selv med en plante, der skaber maksimal hygge med minimal pasning, er bjergpalmen helt klart et godt valg.
Botanisk navn: Chamaedorea elegans.
Bjergpalmen er nem at passe. Derfor er det også en fin begynderplante, hvis du ikke er den mest trænede ”plantepasser” i verden.
Vanding: En god tommelfingerregel for vanding af din bjergpalme er, at den ikke tåler at stå badet i vand, men den skal heller ikke blive knas-tør. Mærk efter i jordens overflade, hvis plantens øverste lag jord er tørt ca. 2 cm nede, skal du vande.
Placering: Bjergpalmen tåler nærmest alle placeringer. Men hvis du skal vælge mellem direkte sollys hele dagen eller delvis skygge, så vælg delvis skygge – dér vil den trives bedst.
Temperatur: Bjergpalmen trives ved almindelig stuetemperatur omkring 12-25 grader.
Luftfugtighed: Hvis du har meget tør luft i rummet, hvor planten står, kan du sprøjte den med en forstøverflaske med jævne mellemrum i sommerperioden. Hvis planten står i nærheden af en radiator, kan du også sætte en lille skål med vand ovenpå en varm radiator – det øger luftfugtigheden en smule.
Se udvalget her
]]>Schefflera arboricola
Paraply-træet har sin oprindelse i Taiwan, hvor det lever i et subtropisk klima. Det er en af de hurtigst voksende indendørs-træer, du kan have i hjemmet. Derfor passer det perfekt til dig, der godt kan lide at se dine planter vokse og give liv til dit hjem. Paraply-træet er nemt at passe og egner sig godt som ”begynder-plante" eller til dig, der måske ikke har de mest grønne fingre i verden.
Botanisk navn: Schefflera arboricola
Vanding: Paraply-træet trives i let fugtig jord. Når den øverste halvdel af jorden i paraply-træets potte er tør, er det tid til at vande. Det passer ofte med, at du kan vande planten ca. en gang om ugen eller hver 14. dag.
Placering: Dit paraply-træ vil trives bedst med en lys placering, nær et vindue. Den tolererer direkte sollys, men trives bedst i indirekte lys.
Temperatur: Paraply-træet trives ved almindelig stuetemperatur (15-30 °C.)
Klipning: Begynder dit paraply-træ at vokse for vildt? Så kan du med fordel klippe planten til, så den holder sin runde krone. På den måde vil den bruge sin energi på at vokse sig mere kompakt og fyldig, der hvor du gerne vil have den til det.
]]>
Spyd-planten er en af de absolut nemmeste planter, du kan have i dit hjem, både ift. vanding og placering. Din spydplante skal kun vandes en gang om måneden og i kolde perioder kan den snildt... Læs mere
]]>Sansevieria francisii
Spyd-planten er en af de nemmeste planter, du kan have i dit hjem, da den ligesom resten af sansevieria-familien gemmer vand i dens tykke blade til tørre tider. Planten stammer oprindeligt fra Afrika, og dyrkes i dag både i Asien og Sydamerika.
Botanisk navn: Sansevieria francisii
Spyd-planten er en af de absolut nemmeste planter, du kan have i dit hjem, både ift. vanding og placering.
Vanding: Din spydplante skal kun vandes en smule 1-2 gange om måneden når jorden er tørret helt ud. Det er vigtigt, at den tørrer helt ud mellem vandingerne. Den hyppigste dødsårsag for spydplanter er overvanding - så vær varsom med vandkanden.
Placering: Her er spyd-planten igen helt ualmindelig nem. Du kan sætte planten overalt i din bolig. Den tåler direkte sollys, men kan også stå i fuld skygge.
Temperatur: En spyd-plante trives ved alm. stuetemperatur (15-30 °C) Den tåler ikke frost, så den kan ikke stå udendørs.
Se udvalget her
Sansevieria boncellensis
Denne søde buttede sansevieria er ligesom resten af sansevieria-famililen, en af de nemmeste planter du kan have i dit hjem. I sine tykke cylinderformede blade gemmer den på vand til tørre perioder og kræver derfor meget lidt vanding. De tykke arme og den vifteformede krop får den til at minde om en søstjerne - deraf navnet søstjerne-plante. Går du tæt på, ses et utroligt smukt og detaljeret mønster med skiftevis mørke og lyse striber.
Botanisk navn: Sansevieria boncellensis
Søstjerneplanten er en af de absolut nemmeste planter, du kan have i dit hjem.
Vanding: Det er faktisk vigtigt, at en søstjerneplante tørrer helt ud mellem vandingerne. Det betyder, at den kun skal vandes en gang om måneden og i kolde perioder kan den snildt overleve helt op til 2-3 mdr. uden vand.
Placering: Det bliver ikke nemmere end en søstjerneplante. Du kan sætte planten overalt i din bolig. Den tåler direkte sollys, men kan også stå i fuld skygge.
Temperatur: Søstjerneplanter trives bedst ved alm stuetemperatur (15-30 °C.)
Se udvalget her
]]>Sansevieria ehrenbergii
Samurai-planten er en af de nemmeste planter, du kan have i dit hjem. Planten stammer oprindeligt fra åbne og tørre områder i Afrika. Derfor kan den også klare både direkte sol og høje temperaturer. I de tykke blade gemmer den vand til tørre perioder, så den skal vandes meget sjældent. Langs bladkanten ses en smuk gylden farve, som står i kontrast til plantens matte grønne farve.
Botanisk navn: Sansevieria ehrenbergii
Vanding: Samurai-planten er enormt nem ift. vanding. Den kræver meget let vanding i sommerhalvåret og i vinterhalvåret kan den overleve flere måneder uden vand. Det er vigtigt, at din samurai-plante når at tørre ud mellem vandingerne. Det er faktisk sådan, den trives bedst.
Placering: Ligesom resten af sansevieria-familien er samurai'en fantastisk nem at give en god placering. Den kan overleve i alt fra den mørkeste krog i stuen til et varmt sydvendt vindue i direkte sol.
Temperatur: Stil din samurai-plante ved temperaturer (15-30 °C.)
Se udvalget her
Sansevieria
Disse planter er nogle af de allernemmeste planter, du kan have i dit hjem, da de kan overleve flere måneder uden lys og vand. Du skal blot være opmærksom på at udgå frost og overvanding, hvis planten skal holde længe.
Hos Feldborg Growers dyrker vi mange varianter af bayonet-planten, så du har rig mulighed for sammensætte din egen lille bayonet-samling, der passer til netop din boligindretning.
Botanisk navn: Sansevieria
Kært barn har mange navne: Bayonet-planten har gennem årene fået flere populære kaldenavne. Blandt andet hører man også ofte folk referere til den som Snake Plant eller Svigermors skarpe tunge.
En bayonet-plante er enormt nem. Vi tør faktisk godt love, at alle kan passe den, så længe man ikke vander den for ofte eller udsætter den for frost.
Vanding: Det er vigtigt, at en bayonet-plante tørrer ud mellem vandingerne. Derfor skal den også kun vandes en smule ca. 1 gang om måneden, eller når bladene begynder at blive lidt bløde i det.
Placering: Ligesom resten af sansevieria-familien er bayonet-planten super nem ift. placering. Den kan stå alle steder i din bolig - lige fra den mørkeste krog til et sydvendt vindue med fuld sol.
Temperatur: Da planten stammer fra tropisk klima, har den det bedst ved temperaturer omkring 15-30 °C.
Se udvalget her
Black Velvet er karakteriseret ved dens dekorative blade. Bladene er, som navnet indikerer, sorte og har en mat, fløjls-agtig overflade, der giver den et eksklusivt udseende...Læs mere
]]>
Alocasia
Black Velvet er en fascinerende plante, der har sin oprindelse i Sydøst-asien. Plantesamlere mener, at planten oprindeligt har vokset i junglen på øen Borneo og menes at være blevet opdaget i 1860’erne af engelske plantesamlere, der ledte efter nye orkidéer og stueplanter. Da planten først blev introduceret, var den forbeholdt et fåtal, da den var meget sjælden og derfor meget bekostelig.
Black Velvet er karakteriseret ved dens dekorative blade. Bladene er, som navnet indikerer, sorte og har en mat, fløjls-agtig overflade. Det lyse mønster i bladene tangerer over i sølv, der er med til at give den et eksklusivt udseende.
Botanisk navn: Alocasia 'Black Velvet'
Vanding: Black Velvet tåler udtørring og foretrækker faktisk, at dens jord er ret tør, inden du vander den igen. Det betyder også, at planten hellere vil vandes en gang for lidt, end en gang for meget. Tjek plantens jord ca. 1 gang om ugen og vand, når jorden føles godt tør.
Placering: Black Velvet vil gerne placeres i et rum med indirekte sollys. Ligesom os mennesker, kan planten blive solskoldet. Derfor skal du undgå at planten står i direkte sollys, da den med mange timer i skarp sol, vil kunne få solskader på bladene.
Temperatur: Black Velvet foretrækker varme og trives ved alm. stuetemperatur (15-30 °C.)
Se udvalget her
]]>Denne smukke og anderledes plante er en rigtig "sanse-plante". Når man føler på plantens blade, er det nærmest som at røre det blødeste stykke fløjl. Plantens lange og slanke blade har... Læs mere
]]>Calathea rufibarba
Denne smukke og anderledes plante er en rigtig "sanse-plante". Når man føler på bladene, er det nærmest som at røre det blødeste stykke fløjl. Plantens lange og slanke blade har en dyb-bordeaux farve på undersiden og en elegant bølget overflade.
Hvis du godt kan lide at lege med din indretning og have planter, der tilfører noget helt unikt, så er Velvet Calathea et virkelig godt valg.
Botanisk navn: Calathea rufibarba
Vanding: En Velvet Calathea har bedst af at blive vandet med jævne mellemrum, når de øverste 1-2 cm jord begynder at være tørre. OBS: I vinterperioden vil din plante ikke have brug for vanding lige så ofte.
Placering: Denne plante egner sig faktisk rigtig godt til de lidt mørkere placeringer, hvor solen ikke rigtigt når hen. Så hvis du kan finde en ledig hjørneplads i et ellers lyst rum, vil det sikkert være den perfekte placering for din Velvet Calathea.
Temperatur: Velvet Calathea trives ved stuetemperatur mellem 15-30 °C. Den tåler ikke kold træk, så du skal ikke placere den et sted, hvor den udsættes for træk fra døre og vinduer i hvertfald ikke i vinterhalvåret.
Se udvalget her
Ficus elastica
Med oprindelse i lande som Indien, Nepal, Kina og Malaysia er gummiplanten vant til et varmt tropisk klima. Gummiplanten er kendetegnet ved de brede og skinnende blade, som har gjort den til en populær indendørsplante i mere end 100 år – faktisk mener man, at gummitræet første gang sås som indendørsplante i den victorianske tid, ca. år 1837-1900.
Botaniske navn: Ficus elastica
Vand: Vand planten ca. 1 gang on ugen når jorden er tørret ud et par centimeter ned i jorden. Hvis du er i tvivl, om det er tid til at vande, så vent gerne en ekstra dag, da overvanding virkelig ikke er godt for din plantes trivsel.
Placering: Gummiplanten bryder sig ikke om at blive flyttet for meget rundt. Det er derfor vigtigt, at du tager hensyn til dette, når du placerer den i din indretning. Gummiplanten er ideelt placeret et sted, hvor der er indirekte lys, undgå blot direkte sollys i timerne midt på dagen om sommeren.
Temperatur: Planten trives godt ved stuetemperatur (15-30 °C.) Den er ikke glad for kulde, så placer den ikke et sted, hvor temperaturen risikerer at komme under 15 °C.
Se udvalget her
]]>Strelitzia nicolai
Denne smukke, tropiske plante har sin oprindelse i det sydlige Afrika, hvor den i naturen kan blive op til 6 meter høj. Man kan godt forstå, at Paradisfuglen er en populær potteplante. Dens store grønne blade, viser helt tydeligt, at den oprindeligt stammer fra et mere tropisk klima. Paradisfuglen er rigtig god i de fleste hjem, fordi den i modsætning til mange andre store planter, vokser forholdsvis lodret og derfor ikke tager for meget plads i et rum. Paradisfuglen kan virkelig være med til at hive sommeren indendørs og give følelsen af, at man er i en tropisk regnskov.
Botaniske navn: Strelitzia nicolai.
Vanding: I den varme periode skal jorden i din plante holdes let fugtig, men må aldrig være meget våd. I vinterperioden skal du lade de øverste par centimeter jord tørre ud inden vanding. Det er vigtigt, at du ikke overvander - den kan bedre tåle lidt for tør jord, end meget våd jord.
Placering: Paradisfuglen trives både i direkte og indirekte sollys. .
Temperatur: Planten trives fint i det danske indeklima med temperaturer mellem 15-30 °C. Den er sart overfor kulde, så placer den ikke et sted, hvor temperaturen kan risikere at blive lavere end 15 grader.
Se udvalget her
Palmeliljen er en af de få planter, der tåler direkte sollys – den elsker faktisk at bade sig i solens nærende og livgivende stråler. Den har en utrolig tropisk skønhed, der giver et eksotisk strejf til din indretning... Læs mere
]]>Yucca elephantipes
Palmeliljen er en af de nemmeste større stueplanter der findes, fordi den både er nem at passe og nem at placere da den ikke fylder ret meget i bredden. I naturen finder man denne smukke palme i Costa Rica, El Salvador, Guatemala og den østlige del af Mexico.
I sit vilde liv får planten flotte cremehvide blomster i sommerperioden, deraf navnet palmelilje.
Botaniske navn: Yucca elephantipes.
Vanding: Skal blot vandes 1-2 gange om måneden når jorden er tørret ud.
Placering: Palmeliljen er en af de få planter, der tåler direkte sollys, men også har det fint i delvis skygge.
Fjern ældre blade: De nederste ældste blade vil blive gule/ brune på sigt. Disse skal blot pilles af, der kommer nye friske skud fra toppen.
Temperatur: Planten trives fint i det danske indeklima med temperaturer mellem 15-30 °C, men den bryder sig ikke om koldere temperaturer.
Se udvalget her
]]>
Philodendron 'Minima' og Monstera Deliciosa
------The "flex-direction: row;" stacks the flex items horizontally (from left to right).
The "flex-direction: column;" stacks the flex items vertically (from top to bottom).
Resize the browser window to see that the direction changes when the screen size is 800px wide or smaller.
Der ikke noget at sige til, at denne plante får en til at føle, at man befinder sig under mere eksotiske himmelstrøg. Swiss Cheese er en klatreplante, og i dens naturlige omgivelser i regnskoven vil man se, at planten slynger sig op af træer, hvor den kan vokse sig ekstrem stor.
Swiss Cheese planten er kendetegnet ved sine store og smukke blade, der har huller, som man kender det fra schweizisk ost - hvorfra tilnavnet stammer.
Da det er en klatreplante af natur, bør man støtte planten med pinde, i takt med at den vokser sig større, hvis man vil undgå, at den breder sig i alle retninger.
Monstera Deliciosa
Denne variant er den ældste art også kendt som Fingerphilodendron. Den vokser langsom og får først fliger i bladene når de når over ca. 20 cm i diameter.
Philodendron Minima
Denne variant er en nyere variant som vokser hurtigere og har flere blade i forhold til stænglernes længe. Denne kaldes også Mini Monstera, fordi den ligner Monstera rigtig meget. Men det er ikke en Monstera, dog er den i samme familie nemlig Araceae-faillien. Denne type er også kendt som Phaphidophor tetrasperma.
Swiss Cheese er en rimelig nem og taknemmelig plante at passe, derfor egner den sig godt til de fleste hjem. Hvis du ikke har så grønne fingre, er det en rigtig god begynderplante.
Vanding: Når man tager i betragtning, at Swiss Cheese planten stammer fra et tropisk klima, er den faktisk ikke så krævende i forhold til vand. Når jordens øverste lag (1-2 cm) er tør, skal du vande. I de varme perioder kan du tjekke planten et par gange om ugen, mens du i de koldere perioder kan nøjes med at tjekke den en enkelt gang om ugen. Overvanding er Swiss Cheese plantens værste frygt – rodnettet kan ikke ånde, hvis det konstant er under vand og vil derfor begynde at rådne. Er du i tvivl - så vand hellere en gang for lidt, end en gang for meget.
Placering: Når du placerer din Swiss Cheese plante, er den faktisk ret nem at have med at gøre. Du skal ikke sætte den der, hvor middagssolen skarpe stråler rammer og heller ikke i det mørkeste hjørne, men alle placeringer derimellem vil være fine.
Temperatur: Trives godt ved rumtemperatur på 15-30°C.
Som der tidligere er nævnt, er Swiss Cheese en relativt nem plante at passe og få succes med. Det betyder dog ikke, at den ikke vil nyde, hvis du kræser lidt for den i ny og næ.
Støv: Da Swiss Cheese plantens blade har en ret stor overflade, kan der godt sætte sig støv på dem. Hvis du støver bladene af engang imellem, vil det få bladene til at fremstå smukke og skinnende igen, og de vil bedre kunne "ånde". Brug en blød, fugtig klud og undgå at gnubbe på bladene. Du kan også vælge at spraye din plante med vand for at øge luftfugtigheden omkring den samtidig - det vil også afhjælpe en del af problemerne med støv på planten.
Gå glad i bad: En Swiss Cheese plante kan faktisk godt lide et lille bad ind i mellem. Det øger nemlig luftfugtigheden omkring planten og minder den om det tropiske klima, den oprindeligt kommer fra. Det er strengt taget ikke noget, den behøver, men din plante vil elske, at komme ud på havebordet eller altanen og nyde en lun sommerregn.
I mangel af regn, kan du også forkæle den med et bad under bruseren eller du kan blot give den et ”on the spot shower” med en forstøverflaske.
Gødning: I den varme periode fra ca. april til august/september kan Swiss Cheese planten godt lide at få gødning en gang imellem. Det vil kunne booste dens vækst, så hvis du gerne vil have din Swiss Cheese plante til at gro mere vildt og eksplosivt, er gødning et godt trick. I vinterperioden skal du dog ikke give din plante gødning.
Se udvalget her
W3.CSS
An accordion with lists:
Dypsis lutescens 'Areca'
En sommerfugle-palme er en enormt frodig og fyldig palme, der virkelig kan skabe liv i et rum. Dens store volumen og vilde vækst bringer en sydlandsk stemning ind i hjemmet. De mange blade gør samtidig, at den er en effektiv "luftrenser"-plante. Med en sommerfugle-palme i dit hjem vil du sikkert opleve, at du vil få mindre behov for at lufte ud, og at indeklimaet i din bolig generelt vil virke sundere.
Botanisk navn: Dypsis lutescens 'Areca'
Vanding: Planten vandes ca. en gang om ugen, når det øverste lag jord er tørt. Rødderne kan rådne, hvis planten får mere vand, end den kan suge op. Undgå derfor at vande planten, hvis jorden allerede er fugtig.
Placering: Palmens optimale placering vil være i et lyst rum, hvor den kan stå i indirekte lys. Undgå at stille den i direkte og skarpt sollys - det kan give dens blade solskader og den vil hurtigere tørre ud.
Temperatur: Den optimale temperatur for sommerfuglepalmen er mellem 15-30°C.