Coffee Plant
Coffee Plant
Coffea arabicum
Elsker du også kaffe?
Det, at den fantastiske kaffe overhovedet eksisterer, skyldes den tropiske kaffebusk, der oprindeligt stammer fra Etiopien.
Hvis kaffeplanten dyrkes indendørs under helt ideelle forhold, vil der efter 3-5 år komme små hvide blomster på busken. Hvis blomsterne bliver bestøvet, vil de forvandle sig til små bær. Bærrene er først grønne, så røde og til sidst næsten sorte, når de er modne. Inde i disse bær gemmer sig to kaffebønner, som når de bliver ristet, kan brygges til den lækre verdenskendte drik.
Botanisk navn: Coffea arabicum
Pasning:
Kaffeplanten er ikke så svær at passe, som man måske skulle tro. Det er en sjov plante at udfordre sine plantepasnings-evner med, og kan man få en kaffeplante til trives i flere år, er der grund til at være stolt.
Vanding: Vand din kaffeplante ca. en gang om ugen. Sørg for, at jorden kun er fugtig, når du har vandet, og vand igen når jorden er ved at blive tør. Hold især øje med planten om sommeren, hvor jorden vil tørre hurtigere. Jorden skal være let fugtig efter vanding, men ikke svømme i vand. Overvanding kan i værste fald resultere i, at rødderne drukner, fordi der ikke kan komme luft til rødderne.
Placering: Placer din kaffeplante i et lyst rum, hvor den kan stå i indirekte sol. Du bør ikke sætte planten i direkte sollys i en vindueskarm, fordi bladene så kan få solskader.
Temperatur: Kaffeplanten tolerer temperaturer mellem 15-30 °C. Den kan ikke klare frost og trives generelt ikke så godt ved temperaturer under 15°C.
Luftfugtighed og forstøvning: Kaffeplanten er glad for høj luftfugtighed, og den vil elske, hvis du fra tid til anden vil sprøjte den let med en vandforstøver. Det får nemlig luftfugtigheden til at stige omkring planten, når vandet fordamper, og det vil minde din kaffeplante om det miljø, den oprindeligt stammer fra.
Se udvalget her