
Cryptanthus – Jordstjerne.
Denne plantes skønhed tiltrækker opmærksomhed, og derfor kan det også være svært at forestille sig, at den er hjemhørende i underskoven, i Brasiliens regnskove, hvor den lever sit liv i det skjulte. Planten gemmer sig under regnskovens høje planter og dette skjulte liv gør, at den ikke bliver særlig høj, men vokser i bredden.
Hvis du er heldig, vil du opleve, at jordstjernen blomstre én gang i sin levetid. Hvis den blomstre, sidder blomsterne nærmest skjult i midten af den rosette, som planten danner. Dette forklarer plantens græske navn kan oversættes til ”Hemmelig blomst”.
Plantens smukke pink farve ændrer sig efter de lysforhold den udsættes for. I mørke vil du se, at farven bliver mere mat pink, og når den planten får lys, vil farven blive mere kraftig og dyb.
Botaniske navn: Bromeliad Cryptanthus.
Pasning.
Vanding: Vand planten når jorden er tørret ud i overfladen. I de varme måneder skal du tjekke 1-2 gange om ugen, om vinteren kan du nøjes med 1 gang om ugen. Når du vander, er det vigtigt, at du ikke vander ned i plantens rosette, da vandet kan have svært ved at komme ud igen, og få planten til at rådne. Vand derfor altid planten i pottens jord.
Placering: Jordstjernen trives bedst ved placeringer uden direkte lys. Plantens oprindelige vilde liv, i skovbunden, gør at den trives bedst på skyggefulde placeringer. Hvis planten står i skygge over en periode vil du se, at farven bliver mere mat pink/grønlig. Står den derimod ved en lettere lys placering, vil farven blive mere kraftig og dyb pink.
Temperatur: Placér din jordstjerne i et rum med en temperatur på 15-30 °C.