Du bruger en ældre browser og får derfor ikke en optimal oplevelse. Se mulighederne for at opdatere din browser her.

Zebra-plante

Zebra-plante pasning

Zebra-plante

Alocasia zebrina

Lidt om planten

I Alocasia-familien er der mere end 70 forskellige plantevarianter, men zebra-planten skiller sig særligt ud pga. sine zebra-lignende stængler og dens næsten trekantede store blade. 

Zebra-planten er en af de planter, der virkelig kan skabe personlighed i din boligindretning. Den bidrager med tropisk stemning og kan hurtigt vokse sig stor og frodig i sommerhalvåret.

Botanisk navn: Alocasia zebrina

 

Pasning

VandingVand Zebra-planten med lunkent vand ca. 1 gang om ugen, når jorden i overfladen er begyndt at føles tør. Det er bedst hvis jorden blot når at tørre lidt ud mellem vandingerne. Men vand ikke hvis jorden i overfladen allerede er fugtig. 

Placering: Zebra-planten vil trives bedst i et rum med indirekte sollys. 

Temperatur: Placér planten ved rumtemperatur på 15-30 °C. 

 

Ekstra forkælelse

Zebra-planten trives ved høj luftfugtighed og der er derfor mange måder, du kan forkæle din zebra-plante på.

Forstøvning: Zebra-planten vil elske dig, hvis du sprøjter den med en vandforstøver med jævne mellemrum. Hvor ofte du skal gøre det, er afhængigt af, hvor varmt din plante står – det bedste er, at du prøver dig frem. Når du forstøver din plante med vand, er det vigtigt at huske, at du ikke ender med, at der ligger ”vandpytter” på plantens blade, men at du derimod opnår et let fugtigt lag på alle blade. Forstøv igen, når alt vandet er fordampet. Det er bedre at forstøve lidt og ofte, end meget og sjældent.

Støv: Da zebra-planten har store blade, kan det være en god idé at støve dem af engang imellem med en blød og fugtig klud. Undgå at gnide hårdt på plantens blade, når du tørre dem af og efterlad gerne lidt fugt på bladene. Det vil også hjælpe på luftfugtigheden omkring planten.

    Gødning: I den varme periode fra ca. april til august kan du med fordel give din zebraplante lidt gødning en gang imellem.
    OBS: Giv ikke planten gødning i vinterperioden, hvor den ikke vokser i samme grad som i sommerhalvåret.