Heart of Jesus
Heart of Jesus
Caladium
Heart of Jesus er en fantastisk farverig plante. Den er karakteriseret af dens store hjerteformede blade med fine, forgrenede mønstre af hvide, pink, røde eller gul-orange mønstre. Den stammer oprindeligt fra Syd- og Mellemamerika, men dyrkes i dag over store dele af verden. Planten findes i et hav af farver og variationer, og er du villig til at give den lidt kærlighed i ny og næ, vil den virkelig kunne sparke farve ind i din plantesamling.
Botanisk navn: Caladium
Pasning
Vanding: En Heart of Jesus er en forår-sommer-plante. Fra april/maj til september skal den vandes, når jorden i hele potten er tør, dvs. ca. en gang om ugen.
Efter september smider den bladene og går i ”vinterhi”. Gem knoldene væk, indtil det er forår igen (dog ikke ved mindre end 15 grader). Herefter skal du bare stille potten med knolde og jord frem i lyset igen og vande som sædvanligt, når jorden er tør – så vil planten skyde nye blade, når den har fået tilpas næring og lys.
Placering: Heart of Jesus vil helst stå lyst, uden at stå i direkte sollys og har brug for at stå ved stuetemperatur, uden at få træk. Stil den derfor helst nær et vindue, men undgå at stille den ved det vindue, du ofte har åbent.
Temperatur: Heart of Jesus har det bedst ved temperaturer fra 15-30 grader.
Se udvalget her