Du bruger en ældre browser og får derfor ikke en optimal oplevelse. Se mulighederne for at opdatere din browser her.

Aralia 'Fabian'

Aralia 'Fabian'

Aralia 'Fabian'

Polycias

Lidt om planten

Med sin oprindelse i Indien og Syd-Amerika har vi her en tropisk plante, der er i en klasse for sig selv med sit smukke ydre. Dens tykke stamme og bladene, der danner en ”krone” får den til at ligne et tropisk miniature træ.

Planten er kendetegnet ved sine små åkande-lignende blade, der er mærkegrønne på oversiden og bordeaux på undersiden. Planten er med til at give din indendørs plantehave et smukt farvespil, og den gør sig særdeles godt som kontrast mellem andre lysegrønne planter. Den har et nærmest skulpturelt udtryk over sig og derfor er det også en plante, der sender et tydeligt signal om, at den ikke blot er tilfældigt valgt, med specielt udvalgt i din indretning.

Botaniske navn: Polyscias 'Fabian'

 

Pasning

Vanding: Aralia ’Fabian’ skal vandes jævnligt og jorden må ikke tørre meget ud mellem vandingerne. Det betyder, at du jævnligt skal tjekke din plante for at se, hvordan den har det. Om sommeren skal den tjekkes oftere end om vinteren. Indtil du lære din plante at kende, kan du tjekke den med 2-3 dages mellemrum ved at stikke en finger i plantens jord; når jorden begynder at være tør i den øverste del, er det tid til at vande.

Placering: Aralia ’Fabian’ er rimelig nem at placere. Den kan godt lide at stå et sted, hvor der er godt med lys og hvor solens stråler også kan nå den. Du skal dog være opmærksom på, at hvis den står et sted, hvor den er konstant i solens stråler, vil dens blade få solskader.

Temperatur: Planten trives bedst i varme og bryder sig overhovedet ikke om kulde. Derfor skal den stå et sted, hvor der konstant er over 15-30 °C. Den kan næsten ikke få det varmt nok – så derfor er den også ideel i en varm udestue eller på et varmt badeværelse med godt lysindfald. 

Ekstra forkælelse

En Aralia er en levende organisme og derfor vil du også se, at de små ekstra ting, du gør for den, vil den give dig tilbage i trivsel, skønhed og et bedre indeklima.

Gå glad i bad: Din Aralia vil elske at komme ud på havebordet eller altanen og nyde en lun sommerregn en gang imellem. 
I mangel af regn, kan du også forkæle den med et bad under bruseren (husk blød stråle) eller give den et ”on the spot shower” med en forstøverflaske. Aralia ’Fabian’ har mange små blade og det betyder, at et bad også er en rigtig god måde at fjerne støv fra bladene.

Forstøvning og vanding: Postevand indeholder mineraler og kalk i højere grad, end hvad din plante har brug for. Over tid kan det gøre, at din plante får svært ved at ”trække vejret”, hvilket vil påvirke dens vækst og udseende. Langt størstedelen vander deres planter med helt almindeligt postevand, men hvis du gerne vil forkæle din Aralia og få den til at leve længst muligt, er vanding et godt sted at sætte ind:

  1. Brug regnvand, demineraliseret vand eller overskudsvand, der har kogt i elkedlen, når du vander. Det vil være med til at forøge din plantes levetid og sundhed.
  2. Sørg for at vandet er omkring rumtemperatur (15-25 grader). Når du bruger for koldt eller for varmt vand, kan din plante ”blive forskrækket” over den pludselige ændring i temperatur. 

Luftfugtighed: Aralia ’Fabian’ kan godt periodisk trives ved almindelig luftfugtighed, men i lyse og varme perioder vil det være optimalt at øge luftfugtigheden omkring planten, hvis du gerne vil have, at den er top-sund. Det kan du gøre på flere forskellige måder, men herunder kan du se et par af de nemmeste tricks:

  1. En bakke/skål med vand på en radiator i nærhed af planten. Det vil fordampe langsomt og derved øge luftfugtigheden omkring planten.
  2. Sprøjt planten med vand ved hjælp af en forstøverflaske. Vandet vil lægge sig på plantens blade og langsomt fordampe. Sprøjt hellere lidt og ofte, end sjældent og meget - hvis der samler sig små vandpytter på bladene, har du givet den for meget.

Gødning: I foråret og sommeren kan din plante godt lide at få gødning ca. en gang om måneden. Følg anvisningen på dit gødningsprodukt og se din planten blive ekstra stor og fyldig.